Virker et midetæt madrasbetræk mod allergi? Det siger forskningen

Studierne bag svaret

Hver påstand er skrevet ud fra studiets abstract og efterprøvet af en separat, skeptisk gennemgang. De stærkeste studietyper står først.

1. En Cochrane-meta-analyse af 54 forsøg med 3.002 astmapatienter, der var følsomme over for husstøvmider, fandt ingen effekt af fysiske, kemiske eller kombinerede mideforanstaltninger, herunder madrasbetræk i 26 forsøg, på peak flow, symptomer eller medicinforbrug.

   Meta-analyse · astmapatienter følsomme over for husstøvmider i 54 randomiserede forsøg · 3.002 deltagere · Gøtzsche PC et al. (2008), The Cochrane database of systematic reviews. PubMed 18425868 (åbner i nyt faneblad)

2. I et randomiseret, placebokontrolleret forsøg med 284 midefølsomme børn med astma havde en mindre andel af børnene med midetætte sengebetræk været på hospitalet med en forværring efter et år (29 % mod 42 %), mens behovet for prednisolon ikke var forskelligt.

   Randomiseret forsøg · midefølsomme børn 3-17 år med astma efter akut hospitalsbesøg · 284 deltagere · Murray CS et al. (2017), American journal of respiratory and critical care medicine. PubMed 28282501 (åbner i nyt faneblad)

3. I et toårigt randomiseret, placebokontrolleret forsøg forbedrede midetætte betræk til pude, dyne og madras ikke den astmaspecifikke livskvalitet hos voksne astmatikere mere end placebobetræk.

   Randomiseret forsøg · voksne astmapatienter trænet i guidet selvbehandling (Holland) · van den Bemt L et al. (2007), The Journal of asthma : official journal of the Association for the Care of Asthma. PubMed 18097861 (åbner i nyt faneblad)

4. I et randomiseret forsøg med 224 voksne med husstøvmideallergi og snue, astma og/eller eksem ændrede midetætte betræk til madras, pude og dyne ikke den generelle livskvalitet efter 12 måneder.

   Randomiseret forsøg · voksne med husstøvmideallergi og snue, astma og/eller atopisk eksem · 224 deltagere · Terreehorst I et al. (2005), Allergy. PubMed 15932378 (åbner i nyt faneblad)

5. I et randomiseret forsøg med 52 allergiske astmatikere sænkede midetætte betræk mideallergenet i madrassen med 87 % og gav et højere morgen-peak flow end placebobetræk, mens symptomerne var for lave fra starten til at vise en bedring.

   Randomiseret forsøg · allergiske astmapatienter · 52 deltagere · van den Bemt L et al. (2004), The Journal of allergy and clinical immunology. PubMed 15480327 (åbner i nyt faneblad)

6. I et dobbeltblindet, placebokontrolleret forsøg med 1.122 voksne med astma gav midetætte sengebetræk som eneste tiltag ingen forskel i morgen-peak flow efter seks måneder eller i andelen, der kunne stoppe inhalationssteroid, heller ikke blandt de midefølsomme.

   Randomiseret forsøg · voksne med astma i almen praksis (65 % midefølsomme) · 1.122 deltagere · Woodcock A et al. (2003), The New England journal of medicine. PubMed 12867606 (åbner i nyt faneblad)

7. I et placebokontrolleret forsøg over 12 måneder med midefølsomme voksne astmatikere, der var eksponeret for mideallergen i madrassen, havde midetætte betræk alene ingen effekt på peak flow eller astmasymptomer.

   Randomiseret forsøg · voksne med astma, midefølsomme og eksponeret for mideallergen i madrassen (London) · Luczynska C et al. (2003), Clinical and experimental allergy : journal of the British Society for Allergy and Clinical Immunology. PubMed 14656350 (åbner i nyt faneblad)

8. I et dansk dobbeltblindet, placebokontrolleret forsøg med børn med astma og husstøvmideallergi gav midetætte madras- og pudebetræk en varig reduktion af mideallergen og en halvering af inhalationssteroiddosis hos 73 % mod 24 % med placebobetræk efter et år.

   Randomiseret forsøg · børn 6-15 år med astma og husstøvmideallergi (Danmark), 47 analyseret af 60 · 47 deltagere · Halken S et al. (2003), The Journal of allergy and clinical immunology. PubMed 12532114 (åbner i nyt faneblad)

9. I et dobbeltblindet, placebokontrolleret forsøg med 86 personer med atopisk eksem og husstøvmideallergi sænkede midetætte betræk til madras, dyne og pude allergenet i madrassen, men gav ingen forskel i eksemets udbredelse, sværhed, kløe eller søvnløshed efter 12 måneder.

   Randomiseret forsøg · personer 8-50 år med atopisk eksem og husstøvmideallergi (Holland) · 86 deltagere · Oosting AJ et al. (2002), The Journal of allergy and clinical immunology. PubMed 12209102 (åbner i nyt faneblad)

10. En systematisk gennemgang af 54 randomiserede forsøg om indeklimatiltag mod astma hos børn fandt signifikant effekt af midetætte madrasbetræk i to studier af høj kvalitet og peger på betræk som et af de lovende tiltag.

    Observationsstudie · 54 randomiserede forsøg med børn og unge med astma · Hogaard NV et al. (2025), Respiratory medicine. PubMed 40774466 (åbner i nyt faneblad)

11. En Cochrane-gennemgang af syv forsøg med 324 børn og voksne med eksem kunne ikke drage klare konklusioner om mideforanstaltninger, herunder madrasbetræk, på grund af meget lav evidenskvalitet.

    Observationsstudie · børn og voksne med eksem i syv randomiserede forsøg · 324 deltagere · Nankervis H et al. (2015), The Cochrane database of systematic reviews. PubMed 25598014 (åbner i nyt faneblad)

12. En opdateret Cochrane-gennemgang af ni forsøg med 501 patienter med helårs allergisk snue fandt, at midetæt sengetøj alene næppe giver gavn, mens indsatser, der sænker mideniveauet markant, måske kan mindske symptomerne.

    Observationsstudie · patienter med klinisk påvist helårs allergisk snue i ni randomiserede forsøg · 501 deltagere · Nurmatov U et al. (2012), Allergy. PubMed 22103686 (åbner i nyt faneblad)

Ofte stillede spørgsmål